Menneskets verden med hunden i fokus
Ønsker du at træne din hund i forskellige miljøer med fokus på ro, neutralt stress niveau, forstyrrelser og samarbejde med dig som ejer?
Så kan det være miljø holdet er noget for dig!
Dette hold er for dig som...
Ønsker at arbejde din hund ind i en neutral adfærd til det den møder på sin vej
__________________________________________
Ønsker en hund som skal lære at fravælge forstyrrelser
__________________________________________
Ønsker at forstå hvad din hund har behov for, for at kunne komme ind i en sund rytme
__________________________________________
Ønsker at have det sjovt mens du træner, i samvær med andre ligesindede hundeejere!
Miljø Holdet
"Min hund kan godt derhjemme eller til træning på banen!"
Er en sætning jeg ofte hører, når jeg står med en ejer, der nu skal træne med sin hund i et nyt miljø.
Mange hunde som går til træning, kan ofte ikke det samme, når miljøet ændrer sig. Det samme gælder familiehunden, som kun har trænet i samme boligkvarter i nærheden af hjemmet.
Dette hold foregår derfor ikke på en træningsbane, men derimod i forskellige miljøer, rundt omkring i nordsjælland.
Her stifter hunden bekendtskab med forskellige forstyrrelser, som den skal lære at forholde sig neutral omkring, samtidig med at være i stand til at kunne samarbejde med dig som ejer.
Holdet foregår således at vi går tur i forskellige områder i samlet flok, hvor hunden samtidig skal lære at kunne forholde sig til gåturen, omkring andre hunde.
På holdet holder vi afstand mellem hundene, således at de ikke hilser, men i stedet lærer at være omkring hinanden.
Udover ovenstående, kommer vi til at lave små hyggelige øvelser undervejs, som hjælper hunden til at styrke sin selvtillid og hjælper den til at kunne koncentrere sig, udenfor træningsbanen.
En del hunde kan en masse på en træningsbane, men så snart miljøet ændrer sig; er fokus og samarbejde lige pludselig rigtig svært. Det er her vi skal lære hunden at miljøer kan variere.
Holdet er både for familiehunden & konkurrencehunden.
Hunden skal være min. 10 mdr ved opstart på holdet.
Nuværende & Kommende hold:
-
Hold i Nordsjælland:
Nye hold kommer snart