Når én baby bliver til to

Hundehvalp og baby i samme hjem – genialt eller katastrofalt?

Børn og hunde kan være et fantastisk match, og det er ikke for ingenting, at hunden bliver kaldt ”menneskets bedste ven”. Men at have en hvalp i hjemmet kræver meget arbejde, tid og energi. Og hvad så, når familien udvider sig? Hvordan hjælper vi bedst vores hvalpe eller unghunde igennem en familieforøgelse?

Min unghund Balder har de sidste 10 måneder skulle vænne sig til en ny baby i familien. Balder har mødt børn, da han var hvalp, men det var første gang, han skulle vænne sig til en baby, da Villads kom til verden for 10 måneder siden, og Balder på dette tidspunkt var en lille unghund på 8 måneder.

Første møde mellem hund og baby

Noget af det første jeg gjorde, da den nye baby i familien kom til verden, var at give min hund et tæppe som babyen, Villads, havde ligget i. På den måde kunne min hund, Balder, vænne sig til Villads’ duft inden de to skulle mødes for første gang. Så kom dagen, hvor de to skulle introduceres. Først og fremmest gik vi ind i huset og sørgede for at sige hej til Balder som det første. Dernæst satte vi Villads’ autostol ned på gulvet, så Balder selv kunne gå hen og snuse til ham. Balder fik ros for at være rolig omkring den lille nye, og han klarede det så flot.

Eftersom Villads er blevet lidt ældre, og nu kan kravle, er der selvfølgelig mere opsyn med ham og Balder. Jeg er meget opmærksom på stadig at give Balder en masse kærlighed og nus, selvom Villads er der, så han ikke føler sig snydt. Det er vigtigt ikke at skubbe hunden til side hver gang, vi sidder med det nye familiemedlem, da hunden så vil forbinde baby med noget negativt.

Jeg er også meget opmærksom på Balders signaler. Når Balder går væk og trækker sig, sørger jeg for, at Villads ikke bliver ved med at kravle efter ham og opsøge ham. Jeg undgår også, at Villads kravler hen til Balder, mens han spiser, eller hvis han har et tyggeben.

 

 

Socialisering med børn

En god ide fra start er at vænne din hvalp til at være omkring børn. Fra Balder var helt lille, har jeg altid haft ham med mig, når vi har besøgt familie eller venner med børn. Jeg har også lydtrænet ham fra start af, ved at sætte en lydtrænings-CD på, hvor der for eksempel bliver spillet lyde som barnegråd, børn der leger og andre høje lyde, så hvalpen gradvis vænner sig til det.

Det er vigtigt at lære hvalpen, at den ikke skal hoppe op ad os, og at den ikke skal nappe i os. Det er måske meget sødt, at hvalpen hopper op ad os, når den er lille, men det er en anden sag, når hvalpen hurtigt vokser sig større, især hvis det er en stor race. Hvalpen, eller nu unghunden, har jo oplevet succes med at hoppe op, da den var lille, så derfor vil den fortsætte med denne adfærd, hvis ikke vi træner det væk fra start af. Da Balder var en helt lille hvalp, lærte han meget hurtigt, at han ikke skulle bide i os, men at han i stedet skulle bide i sit legetøj. Hver gang han nappede i os, så tilbød jeg ham noget, han godt måtte bide i, i dette tilfælde hans legetøj, så han lærte en alternativ adfærd til at bide. Det fungerede rigtig godt, og han lærte på meget kort tid, hvad han godt måtte bide i, og hvad han ikke måtte bide i.

 

Hundens legetøj og babys legetøj

Én af de ting, som har været en lille udfordring for os her i hjemmet, var at Balder skulle lære, hvad der var hans legetøj, og hvad der var babys legetøj. I starten var det svært, da Balder selvfølgelig troede, at alt det legetøj, der blev lagt frem på gulvet, var til ham. Jeg skældte ham ikke ud for at tage Villads’ legetøj, men tilbød i stedet noget af hans eget legetøj og roste ham for at lege med sit eget. Det har fungeret fint herhjemme, for efter lidt tid forstod Balder, at han ikke måtte tage det legetøj, som Villads legede med.

Det er en rigtig god ide at lære hunden, hvad den må lege med, og hvad den ikke må lege med. Ligesom hunden ikke må lege med skoene i huset, ligesådan kan den lære ikke at lege med børnenes legetøj. Det er nemlig en dårlig vane, at hunden ’stjæler’ legetøj fra barnet, da dette kan give nogle uheldige ”sammenstød” senere hen mellem barn og hund. I nogle tilfælde kan man risikere at hunden bla kan udviseressourceforsvar, og for eksempel knurre for at forsvare sit legetøj (eller fx tyggeben). Det vil vi jo gerne undgå.

 

Dæmpende signaler

Vi skal også være opmærksomme på hundens signaler. Ofte opdager forældre først, at deres hund er utryg ved børn, når hunden har knurret eller bidt fra sig. Men der er faktisk en hel del signaler, som hunden giver langt inden, den vælger den sidste udvej – nemlig at bide. Disse tegn på utryghed kalder vi dæmpende signaler.

Det kan starte med, at hunden gaber eller slikker sig om munden, hvorefter hunden måske endda prøver at søge væk ved at gå sin vej, for eksempel hen i sin kurv. Hvis barnet bliver ved med ikke at respektere de signaler, som hunden udviser, så kan det desværre eskalere det hen i knurren eller markering overfor barnet. Dette er meget uønsket, da vores børn nødigt skulle få en dårlig oplevelse med den nye hvalp. Hvis hunden gentagende gange oplever, at dens dæmpende signaler bliver ignoreret, vil der fremover ikke være så langt fra første ignoreret signal til en markering, og i værste udfald - bid.

 

Nogle af de dæmpende signaler, man kan kigge efter, er når hunden:

-       Gaber

-       Kigger væk

-       Slikker sig om munden eller smasker

-       Har halen mellem benene

-       Står stift stille

-       Har tilbagelagte ører

-       Søger væk

Når hunden begynder at udvise disse dæmpende signaler, skal den have ro og fred. På den måde lærer hunden, at dens grænser bliver respekteret, og at den derfor ikke behøver hverken knurre eller markere for at få ro. Hunden skal helst have et ´frirum´ som for eksempel dens kurv, hvor den altid har mulighed for at kunne søge væk og få ro. Dette kan man også kalde et safespace.

 

Undgå disse situationer

Man kan undgå mange af de uheldige situationer, der opstår mellem barn og hund, ved at lære børn ikke at nærme sig hunden når den:

-       Spiser eller har et tyggeben

-       Ligger i sin kurv (hundens safespace/frirum)

-       Sover/hviler

-       Har et legetøj i munden

Skab positive associationer

En god ide for, at hunden får glæde af barnet og omvendt, er at skabe en masse positive associationer mellem hinanden. Barnet kan for eksempel give hunden nogle godbidder, så hunden oplever noget positivt ved barnets tilstedeværelse.

Det er dog vigtigt, at små børn og hunde er under opsyn, så man som forældre kan gribe ind, hvis der skulle opstå noget uhensigtsmæssigt. Så forbliver det en god oplevelse for alle parter, og barn og hund kan skabe en sund og tryg relation. Vi skal altid huske på at hunde og børn har forskellige sprog, som vi som voksne derfor bliver nødt til at kunne oversætte, for at skabe den trygge relation, som gerne skal vare i mange sunde og gode år.

 Skrevet af: Maria Rasbøl & Catherina Jørgensen.